Min tanke var, da jeg vågnede, "Hvor er alle de lækre fyre henne" og så tænkte jeg "hvad laver jeg her" ellers tænkte jeg ikke så meget.
Far eller sygeplejersken, sagde til mig, at jeg var kørt galt. Desværre vist de ikke rigtigt, om jeg ville kunne huske det.
De tog chancen og fortaldte det til mig og da jeg kunne huske det, kunne jeg mærke på mine tanker,
"jeg kan jo ikke huske noget"
Hvem er min mor og far?
Det spørgsmål stillede jeg til mig selv.
Men ret hurtigt kunne jeg huske dem.
Selvom man har svært ved at huske noget, så er det de mærkeligste ting, der har boret sig fast.
Derfor kan jeg huske hvad jeg tænkte da jeg vågnede
Mormors tanker
Onsdag morgen d. 27/04-2005
Som sædvanlig hørte jeg regionalradioen kl. 7.30 – der bliver det meddelt, at en ung kvinde på 19 år var kommet alvorlig til skade ved en bilulykke, i Borre på Møn.
En isende fornemmelse sagde mig, at det kunne være Mille, men nej, jeg havde jo forleden talt med Mille i Fakta – vi talte om flere ting – bl.a. hendes bilkøb.
Ung og fartglad som hun var, bad jeg hende køre forsigtigt
og det lovede hun mig selvfølgelig.
Desuden var Mille ikke 19 år kun 18, så det kunne ikke være hende.
Men fornemmelsen ville ikke slippe mig.
Min tanke var, du skal ringe til Gitte, nej du venter lidt endnu med at ringe – måske ringer Gitte til mig!!! Og det gjorde hun.
Det var Mille, der var kørt galt. Tilstanden var alvorlig og hun var indlagt på Rigshospitalet.
Mine tanker var et kaos. De gik fra vrede, fortvivlelse og håb.
Når jeg læser om deres tanker, (om ulykken) dem der har skrevet, så bliver jeg ked af det.
Det først når jeg læser deres tanker, at det virkelig går op
for mig, hvor meget jeg har såret dem.
At jeg gjorde dem så kede af det, det min skyld.
Så VIL jeg leve