Skrevet ca. 2 år efter ulykken.
Jonas er en person, som jeg mødte ca. 3-5 uger før ulykken.
Vi blev rigtige gode venner. Desværre sad han ved siden af mig, ved ulykken.
Han brækkede låret og fik to string i pande, efter et glasskår
Ved ulykken, blev vi hentet i hver vores ambulance.
Jeg blev kørt til Stege sygehus og Jonas blev kørt direkte til Næstved sygehus, hvor jeg kom senere.
Han lå der i 6 dage og så kom han hjem, hvor der ventede en lang genoptræning, med fys og motion center.
I starten af ulykken, kunne jeg ikke huske Jonas.
Der var et spørgsmål, jeg stille mig selv hele tiden.
”HVEM er han”
Jeg er bekymret for ham.
Det jo min skyld, at vi er kommet i den her situation.
Jeg skrev sammen med ham, over sms, men jeg viste ikke hvem han er.
Det var meget MÆRKELIGT, at jeg ikke kunne huske ham, når han, på en måde, har fået en stor plads i mit hjerte og jeg holder meget af ham..
Jeg har en profil, inde på dkbn.dk.
Jeg spurgte over sms, om han har en profil på dkbn.dk og det har han.
Jeg ville se, om jeg kunne se nogle billeder af ham
Han skrev sit brugernavn til mig.
Desværre, kom han ikke frem
Jeg kiggede, på alle de profiler, der hedder Jonas.
Jeg viste at han var ca. 21 og fra Vordingborg.
Det ledte jeg efter.
Pludselig var der noget der sagde mig, at det er ham, og det
var det.
ENDELIG kunne jeg kende ham, efter 2 år og 1 måned.
Dejlig følelse.
Jeg viste slet ikke, at man kan være så glad, for at huske
en person. Den følelse er ikke til at beskrive.
Virkelig dejlig.
Jonas, you are the man.
Det er min skyld, at han er kommet tilskade og det er jeg virkelig ked af.
På en måde, fylder han meget i mit hjerte nu.
UNDSKYLD hans mor
UNDSKYLD hans far
UNDSKYLD
Desværre er det kun på billeder jeg kan kende ham, hvis jeg nu møder ham i virkeligheden, så aner jeg ikke hvem han er.
I dag (21/2-10), har vi slet ikke noget kontakt til hinanden og jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det. På den ene side, er jeg ligeglad, for jeg kan jo ikke huske ham og på den anden side, vil jeg gerne møde ham, for det er en person der har betydet meget for mig.
Jeg skrev til en på facebook før jul, måske november, om det var den Jonas jeg havde kørt galt med???
Han svare ja det er det
og så spugte jeg ham, om han slet ikke var intressert i at se hvordan jeg har det, og der gik 2 el 3 måneder før jeg hørte fra ham, og han ville gerne mødes.
Så í dag (16/1-13) skal vi mødes for første gang efter ulykken :0)
Jeg glæder mig sindssyt meget
Det bliver´så skønt :0)
men kan ikke lade vær med at tænke på min stemme,
"ga´ vide om han forstår hvad jeg siger", det er jeg lidt nervøs for, men hold kæft hvor jeg glæder mig :0)
Holder stadigvæk af ham
Så spøger jeg mig selv, "hvordan kan man holde af en, man ikke husker"
Jeg ved det ikke, det gør jeg bare og det er en sjov følelse
Det var virkeligt dejligt og skønt at se ham
Han har da virkelig meget gå på mod og et virkeligt skønt humør :0)
Det var så dejligt at se :0)
Han halter lidt på det ene ben, når han er træt, ellers har han det skønt :0)