 |
|
|
 |
|
Skrevet ca. 2 år efter ulykken.
Min stemme
Nogen gange, kan jeg ikke forstå, at folk siger "hvad" når jeg snakker til dem.
Den stemme jeg høre inde i mig selv, er helt normal, så det svært, når folk ikke kan forstå mig og jeg tænker "helt ærligt, kom nu, det ikke så svært"
For mig, lyder det som om, jeg snakker meget tydeligt.
Der er så mange ting, jeg gerne vil sige og kommentar med. Men gør det ikke, fordi jeg nogen gange ikke kan huske hvordan ordet siges, så jeg tør ikke rigtig.
Når jeg så siger nogle ord, så lyder det helt forkert.
Folk siger at jeg snakker meget højt og min stemme er meget i gennem trækken.
Jeg synes selv, at jeg taler lavt, pga. stemmen, jeg synes selv, at jeg ikke kan sige ordne højt, jeg synes selv, at folk ikke kan høre mig, og det er ret irriterende med den stemme
D. 5/5-12
Nu øver jeg i at tale lavt, og nu kan jeg selv høre at det er højt
Det er pinligt, synes jeg
Grunden til at jeg snakkede højt i starten, var jo fordi folk ikke forstod mig, men efter det er de samme mennesker jeg ser hver dag, forstår de mig og så er der jo ingen grund til at snakke højt.
Så nu gælder det om, at snakke lavt :0) hehe
|
|
|