Man høre så meget dårligt om sygehusne. Om at de glemmer det ene og det andet.
Personligt synes jeg, at sygehusene var/er gode.
Det god mad og man fik altid dessert :0)
Personalet, er søde, det nogle gode og dejlige mennesker.
Hvem siger, at jeg var kommet så lang, uden et sygehus.
I de 9 måneder, jeg lå på sygehuset, havde jeg kun, en dårlig oplevelse, på Vordingborg genoptræningssted.
En fra personalet, kom ind til mig, fordi jeg sådan skulle tisse, men nej, hun havde skam ikke tid, fordi der var en, der holdet op, så var der morgen kaffe og kage til personalet.
Jeg skulle sådan tisse og der var allerede pletter i sengen.
Jeg ventede endda, med at ringe til efter kl 7, og så fik jeg bare beskeden,
"du kan tisse senere"
For var det før kl 7, var det en mand og jeg synes ikke, at det er så lækert, når en mand, skulle trække mine trusser ned.
Lige da jeg vågnede, tænkte jeg, hvad laver jeg her???
Så ville jeg leve, og så måtte jeg kæmpe, for at overleve.
Når jeg ser billeder af min bil fra ulykken, så fatter jeg stadigvæk ikke, hvordan jeg kunne overlevet.
I dag (15/5-07), kan jeg godt ærgre mig over at jeg ikke skrev dagbog, da jeg var indlagt. Der er så meget, jeg godt vil ha huske nu, men jeg kan desværre ikke.
I slutning af Hvidovre Hospital, begyndte jeg at ryste og det blev faktisk værre og værre.
Selv når jeg lå ned og jeg lagde armen i spænd under mig, så rystede den stadigvæk.
Selv mit hovede og krop, begyndte at ryste.
Jeg rystede, så væsken i mit glas, fløj ud af glasset, i stedet for ind i min mund, sådan var det også med maden og hvad jeg ellers skulle holde om.
Den dag i dag (4/12-09) har jeg næsten ikke flere rystelser tilbage :0)
Jeg fik skrevet lidt, da jeg lå i Vordingborg, men den computer jeg skrev på, blev alt slettet. Desværre
Jeg prøvede at huske det, skrev det ned, jeg kunne huske og her er det jeg kunne huske
Dagbog
Der er nogen ting jeg kan huske, da jeg var indlagt på Hvidovre hospital.
1 – Bonnie og mig, kørte en tur til havnen, Bonnie købte noget chokolade.
Vi satte os, så vi havde udsigt over vandet og skulle dele chokoladen.
Vi fik et styk hver.
Bonnie tog 2 gange.
Det var mærkeligt, for hun skulle da ikke have flere stykker end mig.
Jeg kiggede mærkeligt på hende, så grinede hun og sagde, at der er altså 4 stykker i.
2 – Jeg kom til Hvidorve, fra at havde været på weekend.
Hjemme (møn) havde vi fået tunmousse, som er en af mine ynglings rettere. Jeg havde fået lidt med til sygehuset, af min mor.
Min far kom om aften og han synes at jeg var for tyk, så han tog det.
Nøj jeg blev sur, det han gik.
Hvis nu at jeg skal være helt ærlig, så tror jeg bare at han ville have det selv.
Der gik flere dage før jeg snakket med ham igen.
3 – Min far kommer, vi går ud på græsset i haven, snakker og nyder solen. Det var så hyggeligt.
4 - En dag, min far og hans eks. kom, fortalte jeg dem, at jeg havde en stor følelse af, at jeg var helt vild med en.
Jeg fik min far til at ringe til min mor, for at få navnet på den person jeg var vild med. Min fars eks, Bonnie, skrev hans navn på en lille gul seddel og hang den op, på travlen, ved min seng, så jeg altid kunne huske hans navn.
Jeg kan huske lidt fra Vordingborg genoptræningssted.
1 – Min fødselsdag.
Formiddag kom min mor, Arne og min far, til min fødselsdag.
Om aften kom min far og hans nye dame Helle.
Jeg skulle møde min fars nye dame og det var så der.
Jeg havde lavet lagkager til de kom.
Efter lagkagen, skulle jeg vise dem rundt.
2 – stedet
Selve gangene kan jeg huske + alt det andet. Sådan ca. (3/11-07)
3 – Haven
Der var en have, til Vordingborg genoptræningssted, ikke for stor og heller ikke for lille. Lige tilpas.
Hvis nu at den var større, ville jeg brokke mig, når min far og jeg, skulle ud og gå den sædvanlige tur.
4 – bilen
Jeg kan huske turende i sygehusets bil, og nogle af turene hjem (møn) og hvorfor jeg altid tog halskraven af, lige inden Stege.
Ingen skulle se mig med den på og så kunne jeg heller ikke se tøjbutikkerne til sidderne :0)