29/11-09 synes jeg faktisk, at jeg husker bedre og bedre. Faktisk ret godt, synes jeg selv :0)
Venner/veninder fra ca. 2002 til ca. 2003/2004 kan jeg godt huske, men dem før 2002 og efter 2003/2004 kan jeg ikke huske :0( DESVÆRRE
De personer jeg var meget sammen med, før ulykken.
Altså dem der borede sig fast, i hjernen på mig, har jeg ikke noget problem med at huske, men de andre, kan jeg ikke rigtig huske.
Jeg synes selv, at jeg har et kedeligt liv, men det er faktisk min egen skyld
Ingen, INGEN skulle se mig i kørestol.
Så jeg afviste folk og så tror jeg måske, at folk ikke har lyst til være sammen med mig, pga. min stemme og mit handicap.
Jeg bruger utroligt meget tid, foran TVét og PCén.
Hvad skulle jeg ellers bruge tiden på.
PUHA det spørgsmil, stiller jeg mig selv, hver dag, men det er altid tvét og pcén der vinder.
I starten af mit lange ophold på sygehuset (26/4-05 - 13/1-06), afviste jeg nogle få venner + at jeg heller ikke kunne huske dem. Så var det lidt svært at kontakte dem, når man ikke kan huske dem.
20/8-14 ser jeg ikke nogen privat, så ja,
er ret ensom.
Kender ikke rigtig nogen der kan tage mig med ud iblandt andre for at måske få venner eller sådan noget......
Jeg er faktisk irriteret over, at de søde fyre og kvinderne, de holder ikke ved og nogle flygter når de ser en handicappet.
Inden jeg kørte galt, flygtede jeg også fra handicappede, men nu hvor jeg også er blevet handicappet, ser jeg helt anderledes på det.
Nu er der er gået 3-4 år i en skide kørestol, og jeg har ikke accepter det endnu.
Når man først har lært personerne af kende, så er de faktisk rigtig søde. HUSK det 😀