 |
|
|
 |
|
Hvad ulykken gør/har gjort
Skrevet ca. 2 år efter ulykken.
Hvad ulykken gør/har gjort
Ulykken
har gjort det, at jeg næsten har taget 20 kg på, fordi jeg sidder i kørestol.
Jeg er meget glad for mad og søde sager, så det meget nemt at tage mange kilo på, når man ikke dyrker motion.
Ulykken
har gjort, at jeg ser mere positiv på det hele. Pga. at jeg sidder i kørestol, bliver jeg nød til at tælle til 10 nogen gange.
Alt handler jo ikke om mig og da min halv lillebror kom til verden, var det jo ikke kun mig, der var i midtpunkt, så jeg måtte vente til jeg fik hjælp.
Ulykken
gjorde det, at jeg ikke kunne li nogen få personer i starten af min ulykke.
Jeg synes om dem nu.
Jeg havde et problem med kvinder.
Dem synes jeg ikke så godt om.
Kan jeg li dem, første gang vi mødes, så går det.
Mærkeligt nok, synes jeg om herrekønnet med det samme.
Ulykken
har gjort det, at min stemme er anderledes nu og nogen gange forstår folk mig ikke.
Det er nederen.
Ulykken
har gjort, at jeg er et andet menneske nu.
Jeg gør ting nu, som jeg ikke gjorde før ulykken, siger min mor
Ulykken
gjorde det, at jeg ikke kan huske ordne og jeg har meget svært ved, at huske ting.
F.eks.
Når jeg har tisset, og jeg lige tænker på noget andet, så kan jeg ikke huske om jeg har tisset.
Når jeg sidder ved computeren, tænker på noget jeg skal
have i køkkenet, køre derud og så kan jeg ikke huske, hvad jeg skulle have og hvorfor jeg skulle i køkkenet.
Sådan er det også med tandbørsten osv.
Min kortidshukommelse, har jeg ikke fundet endnu.
Ulykken
gjorde det, at jeg lukkede mig, MEGET inde i starten.
Jeg ville ikke ses i kørestol.
Så det var bedre at holde sig væk fra alt
Ulykken
har gjort det, at det er svært at huske mine venner og veninder.
Jeg mistede desværre mine venner og veninder.
Det ved jeg, fordi der ikke er nogen der kontakter mig.
Jeg kan desværre ikke huske dem, så jeg kan ikke kontakte dem.
Hvis jeg møder en, så kan jeg ikke huske om det er en ven eller veninde.
Sådan tænker jeg, hver gang jeg ser en person.
Det kan være meget irriterende, for jeg vil gerne være høflig og sige hej
|
|
|