Min mor fortæller

Rigshospitalet

Arne og jeg kørte ind til Rigshospitalet om eftermiddagen, for at se til dig. Din far var der, da vi kommer og han viser os, hvor du ligger.

Du ligger på intensiv

Da jeg ser dig første gang, tænker jeg, at du bliver nok gal, når du opdager, at de har barberet dit pandehår af, fordi de skulle satte en føler ned i din hjerne, for at måle dit tryk. Du er meget hævet i bag hovedet og der er kun lidt skrammer i dit ansigt. ellers ser du fin ud.

Du har fået en halskrave på, så du ikke kan bevæge din nakke og det er selvfølgelig en hjælp for personalet, når de skal ordne dig.  

Det er et rigtig sødt personale, der er der og passer på dig

Vi kan ikke få så meget af vide om dig, end det vi ved i forvejen.

Det er sådan, at når man ligger i koma, så ved man aldrig hvornår personen vågner, for det er ikke, som det er på film, hvor de lige pludselig slår øjnene op og beder om noget at drikke og noget at spise, i stedet for vågner man over flere dage.

I dit tilfælde, var det nok også bedst, at du sov.

Du fik sovemedicin, så du havde fred og ro, til at komme dig.

Tirsdag d. 3/5-05

Tog de sovemedicinen fra dig.

Lørdag d. 7/5-05

Sygeplesken afprøver dine reflekser, hun kører med en saks under dine fødder og du trækker dine ben til dig.

Da blev Arne og jeg glade, for så var du ikke lam i benene.

Vi får så ad vide, at de gerne vil have nogen billeder, af din familie hængene ved din seng, for skulle du vågne og vi ikke var der, havde de noget, de kunne vise dig.

De første par dage, efter din ulykke, fik vi (Arne og jeg) rigtig mange blomster, fra familie og venner, som tænkte meget på os i denne svære tid, og det var noget der varmede meget.

Mandag d. 9/5-05

Får du sat respiratoren ind gennem din hals, for det er mere behageligt,  end gennem munden.

Tirsdag d. 10/5-05

Trækker du selv vejret, men du er stadigvæk tilkoblet en respirator, fordi din vejrtrækning ikke kommer helt ned i maven, så det hjælper den med.

Fredag d. 13/5-05

Får du fjernet respiratoren helt.

Søndag d. 15/5-05

Blev du lagt om på venstre side og du åbner øjnene, men ser ikke noget.

Du sover rigtig meget.

Vi (far, Arne og mig)  har fået ad vide, at du skal overføres til Hvidovre Hospital onsdag d. 18/5-05

Man får jo snakket en del med personalet, når vi besøger dig.

Personalet fortalte, at de ikke viste hvordan det gik med de personer, de gik og passede og plejede, når de blev overført til et andet Hospital, så det lovet jeg, at de nok skulle høre om dig.

Der var masser af tid til at gå en tur i fælledpakken. Det var 1 maj møde, musik og politiske taler og meget andet.

 Vi var din far, Rikke, Mette og jeg der overværede det for første gang.

Der var også en dag, hvor Brøndby skulle spille mod FCK.

Hold da op med fans, vi så alle steder, da Mette og jeg var ude og gå en tur.

En af sygeplejekerne fortalte, at det var bare om at komme hjem, for dem der kom forbi, for der var altid så mange fulde fans, der ikke viste hvad vej de skulle gå og det var ikke altid rart, når man kom cyklende.

Hvem der vandt denne kamp, kan jeg ikke lige huske, men jeg tror at det var FCK.  

Jeg overnatter på patient hotellet, på Rigshospitalet, mange gange, for at være i nærheden af dig.

Arne og Mette, sov også der et par gange.

Dagen før, du skal til Hvidovre, besøger jeg dig om formiddagen, får jeg ad vide at du har været i bad og du bare havde ligget og kigget.

Der kommer en fysioterapeut, som lægger dig over i en stol, og du bliver spændt fast, så rejser han stolen op, så du faktisk står op i stolen, med åbne øjne, som stadigvæk ikke ser noget.

Jeg tænker tit på, om hvad du mon tænkte og hvad der foregik inden i dit hoved, eller om der overhoved skete noget.

I de små 3 uger, du er på Rigshospitalet, er vi blevet behandlet rigtig godt, af det personale, der har passet dig og fået mange gode samtaler med dem.

De fortæller, at lige så snart du kommer til Hvidovre Hospital, vil der ske, en hel masse med dig, og det vil gå hurtigt. med at du vil vågne, fordi de kan bare nogle ting  der, så det ser vi meget frem til.

På Rigshospitalet fik du besøg af din far, din mormor, Mette, Rikke, Karin, Preben, Grete, Arne og mig.