Min mor fortæller
Hvidovre Hospital
Onsdag d. 18/5-05
Du blev overført til afsnit, ”Traumatisk hjerneskade, afd. 123 stue 74 – 66 – 63” på Hvidovre hospital.
Din far, Arne og mig, skal være til et møde kl. 13 på Hvidovre Hospital, den dag, hvor vi møder det team af læge og personaler, som skal have med dig at gøre.
Du har fået et dejligt værelse, med egen bad, toilet og TV.
Der er videoovervågning på dit værelse, så de kan holde øje med dig.
Du blev pakket med dyner og puder omkring dig, så du har noget at tage fat i, når du begynder at vågne.
Vi (din far, Arne og mig) får ad vide, at du måske vil råbe og skrige, når du vågner
Der bliver trænet med dig, et par gange om dagen.
Du begyndte at vågne mere og mere.
Da du vågner næsten helt, er du bare en glad og en smilende pige, som vi kender dig, som før ulykken.
Din vestre arm, strækker du ikke. Du kan kun holde den bøjet, ind til din krop. Personalet bandt din arm fast til sengen, i udstakt tilstand, for at se om du ville strække den automatisk.
Lørdag d. 11/6-05
Er Mette, Arne og jeg på besøg .
Da vi går igen, smiler og kysser du os farvel.
Hvor er det bare dejligt.
Onsdag d. 15/6-05
Er Dennis og Jes med inde og besøge dig, for første gang.
Du siger hej og smiler, du er vist meget glad for at se dem.
Torsdag d. 16/6-05
Da du stadigvæk ikke ville strække din arm, sprøjtede lægen botex i din venstre arme.
Da du havde botex i din arm, begynder du at bruge armen.
Fredag d. 17/6-05
Er Arne, Mette og jeg til Maribo rock, da jeg får en sms fra din far, om at du snakker meget.
Da du lå på Rigshospitalet, fortalte jeg din far, at du altså havde en tunge piercing, så han vidste det, men du troede ikke, at han vidste det.
Du ville fortælle ham, at du har en tunge piercing, som du fik lavet i februar og havde ikke sagt det til ham.
Du prøver at fortælle ham det, ved at pege og række tunge, så godt du nu kunne.
Da han endelig havde forstået det, slappede du mere af.
Vi begyndte at have dig med ud i haven, i din kørestol og det nyder du meget, for så ser du noget andet.
Søndag d. 26/6-05
Er du begyndt at spiser selv, men du får stadigvæk sonde mad.
Tirsdag d. 28/6-05
Da jeg havde besøgt dig, og er på vej hjem, bliver jeg ringet op af din mormor, som fortæller at din morfar desværre er død.
Et par dage efter snakker jeg med din neuropsykolog, om hvor vidt jeg skal fortælle dig, at din morfar ikke er her mere.
Hun mener at jeg skal vente lidt, da du ikke er kommet helt ud, af din opvågnings fase endnu, og ikke kan fastholde en besked endnu, men det mener jeg nu nok du kan.
Du husker at Dennis, Jes, Mette og din mormor har besøgt dig
Da jeg fortæller dig om din morfar, et par dage efter, tager du det meget pænt og siger at det er synd for mormor.
Søndag d. 3/7-05
Får du kun vand i sonden.
Mandag d. 4/7-05
Skal jeg være med til din træning.
Jeg går forbi din stue, hvor du sidder ved et bord og laver noget, med nogle prikker, jeg skal lige sige til kontoret, at jeg er kommet, da personalet kommer løbende fra alle sider og ind på din stue.
Jeg løber også derned.
Det viser sig, at du er faldet ud af din stol, men der er heldigvis ikke sket dig noget.
Hold kæft vor jeg blev forskrækket Mille.
Tirsdag d. 19/7-05
Får du din halskrave af, til stor lettelse for dig.
Onsdag d. 20/7-05 og torsdag d. 21/7-05
Er jeg med til træning og det gælder både om at spise, toiletbesøg og flytning fra kørestol og over i en stol.
Lørdag d. 23/7-05
Kommer du hjem på besøg, hvor du bliver kørt i en ambulance, da du ligger ned.
Du kunne ikke huske hvordan dit hjem ser ud.
Du er kun hjemme i et par timer, men det nød du rigtig meget, så kunne du lige pludselig huske dit hjem igen.
Arne og Jes bar dig op ad trappen, i kørestol, så du kunne se/huske dit værelse
Jeg havde lavet tun mousse til dig, det var vist lige sagen.
Mandag d. 25/7-05
Får du fjernet din sonde helt, og nu klarer du selv, at spise og drikke.
Du får fortaget en MR scanning af din hjerne og det betyder, at din tunge piercing skal fjernes.
Det koster kæmpe stor overtagelse, at få den ud, men til sidst lykkes det og din MR scanning ser fin ud.
Lørdag d. 30/7-05
Henter jeg dig, for at du kan komme hjem på weekend.
Når vi hentet dig, for at komme hjem på weekend, skulle du have halskrave på, når du kørte i bil.
Du tog den altid af, lige inden vi kom til Stege, for ellers kunne du ikke se noget.
Jo ligefrem, men det hjælper jo ikke noget, når tøjbutikkerne, ligger til siden.
Frisør Helle kom og farvede dine øjenvipper og du bliver også lige studset
Det var nu rart, at have dig hjemme, og det gik rigtig godt.
En af sygeplejekerne, sagde til mig, at du ikke måtte spise så meget mad ”hun bliver for fed”
Bare på en weekend, havde du taget to kilo på.
Det holdt sygeplesken meget øje med ”hun må ikke spise så meget, når hun er hjemme på weekend”
Din hjerne fortalte dig ikke at du var mæt, selvom vi sagde, at du ikke skulle spise mere, blev du sur og ville selv bestemme. Du var jo over 18, så vi skulle ikke bestemte over dig.
Din mad på Hvidovre Hospital, blev vejet, så du ikke fik for meget mad.
Onsdag d. 3/8-05
Tog Mette og jeg så en tur til KBH med overnatning på Kong Artur, for at hygge os, og så selvfølgelig, at besøge afdelingen (Rigshospitalet) hvor du havde ligget, med en stor skål slik og en hilsen til dem alle der havde haft med dig at gøre.
Vi snakkede med et par stykker af dem.
Vi fortalte dem, at du havde det godt og gjorde store fremskridt.
Blandt andet snakkede vi med en af sygeplejekerne, som fortalte os, at hun havde været med i ambulancen, der havde overført dig til Hvidovre.
Du havde ligget og kigget hele vejen.
Din far sagde til mig, at dig og Bonnie havde besøgt en havn i KBH.
Der var også nogle møder med det team, der havde med dig at gøre.
Dit ophold på Hvidovre Hospital, varede 13 uger.
Du havde besøg af din mormor, Mette, Dennis, Rikke, Isak, Jes, Tine, Carsten, Bonnie, din far, Grete, Arne og mig.